Dina Research School

Dina ruler

Workshop, Fuglsøcentret, 4-5 December 1997

Retningslinjer for posters

Hvem:
Som hovedregel bidrager alle deltagere til workshop'en med en poster. Ph.D. studerende med mundtligt indlæg er dog fritaget. Der kan ligeledes dispenseres for bidrag fra nyligt indskrevne Ph.D. studerende.
Hvad:
Poster'en skal beskrive vedkommendes projekt både med hensyn til det jordbrugsvidenskabelige indhold og den informatik-relaterede problemstilling. Der bør lægges vægt på at præsentere projektet på en sådan måde, at også ikke-sagkyndige kan danne sig et indtryk af projektet. Undgå tætskrevne tekstsider og benyt gerne illustrationer (billeder, plot, grafer etc.). Poster'en kan udfærdiges på dansk eller engelsk efter eget ønske.
Hvor stor:
Der vil til hver poster være et tavleareal med en højde af 150 cm og en bredde af 100 cm til rådighed.
Hvordan:
Hver deltager får lejlighed til at give en ultra-kort præsentation af sin poster i plenum forud for poster sessionen. Der udarbejdes endvidere et abstract på ca. en halv A4-side, som sendes til Forskerskolen forud for workshop'en (gerne via e-mail eller som WordPerfect-, Word- eller HTML-dokument).
Hvornår:
Senest 25. november sendes et abstract til forskerskolen. Posteren opsættes på workshop'ens 1. dag (torsdag). Præsentation af postere og selve poster sessionen er foreløbigt programsat til h.h.v. torsdag aften og fredag morgen.

Dina ruler

Dina logoAuthor: phd@dina.kvl.dk. Updated: 7 October 1997