Informatik og Teknik i Jordbruget 2005

 

Viden på rette tid og sted

Iver Thysen

Danmarks JordbrugsForskning

Vores begrebsverden trænger til en opdatering. IT skal erstattes af IKT – informations- og kommunikationsteknologi. Det er et K der gør en forskel, kommunikation er en forudsætning for næsten alt vi bruger computerne til. Det vil også gøre en forskel i jordbruget, når trådløs og mobil kommunikation giver os forbindelse overalt og til alle maskinerne.

Beslutningsstøtte er ved at blive et forældet begreb, som indikerer en person der tager beslutninger. Rutinearbejde udføres efter fastlagte strategier, der er brug for IKT der tager beslutninger og anviser hvordan de skal effektueres, gerne sådan at maskinerne gør det automatisk. Formålet med IKT til jordbruget skal udvides, så der tages hensyn til rationelle arbejdsgange i store bedrifter. Informatik og teknik vil smelte sammen i fremtidens applikationer, og indlægget vil lægge op til at denne konference bidrager til at fremmer den udvikling.

 

Usynlige computere i alle maskiner

Prof. A. P. Ravn

Aalborg Universitet, Inst. for datalogi

 
Da vi for nylig skiftede opvaskemaskine faldt der et lille postkort ud af den digre instruktionsbog. Det opfordrede mig til at tegne abonnement på opdatering af "den elektroniske styring". Altså er der mindst en computer inden i den hvide kasse, og om føje år, når elforsyningen har fået lagt et datanet ned over kablerne, så sker denne opdatering helt umærkeligt; man må så bare håbe på stadig at blive spurgt. Det samme er allerede godt på vej med mobiltelefoner osv. I dette foredrag vil jeg gerne belyse, hvorfor det er en rigtig god ide at bruge computere til alle mulige styringer og reguleringer i stedet for sindrige mekaniske komponenter, som styringsuret i vores gamle opvaskemaskine. Det har lidt med pris at gøre, men det har meget mere med fleksibilitet og effektivitet at gøre.

De usynlige computere er også spændende for dataloger, for de kræver at vi udvikler vores kunnen, så de programmer, der i sidste instans bestemmer hvad der sker, virker hver gang, næsten uanset hvad de bliver udsat for. Her vil jeg give et indblik i de teknikker, som der arbejdes med i vores gruppe ved Aalborg Universitet, blandt andet gennem vores deltagelse i europæiske forskningsnetværk.

 

Planteavlsrådgiverens IT-kuffert

Bo J.M. Secher

DSH Faglige Center

IT er i dag en fuldstændig integreret del af rådgivningsarbejdet i Danmark. Den personlige computer benyttes på kontoret, hjemme, nogle gange i bilen og sammen med en PDA i marken. Internettet spiller en vigtig rolle i forbindelse med informationssøgning, overførsel af data til myndigheder, operationel beslutningsstøtte, og som udviklingen tegner, også i forbindelse med lagring af kundedata og formidling af rådgivning til kunder.

Indlægget vil gennemgå nogle af de programmer og platforme som anvendes, særlig med fokus på de som anvendes i planteavlsrådgivningen. De vil blive diskuteret i forhold til deres anvendelighed i det daglige arbejde, deres kvalitet og deres praktiske opbygning.

Afslutningsvis vil fremtidsperspektiverne blive diskuteret med udgangspunkt i de behov som findes hos planteavlsrådgivere og landmænd i forhold til at kunne yde og modtage en effektiv formidling af information og beslutningsstøtte.

 

Krav til et godt beslutningsstøtteprogram

Egon Noe

Danmarks JordbrugsForskning

 
Planteværn online har ikke fået den udbredelse i anvendelse blandt planteavlere som man oprindelig havde forventet. Derfor gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med det formål at afdække hvilke ønsker og behov planteavlere egentlig giver udtryk for i forbindelse med planteværnsbeslutninger, og i hvilken omfang Planteværn online kan tilpasses/udvikles disse behov. Spørgeskemaundersøgelsen tager udgangspunkt i, at planteværn kun udgør en lille den af de beslutninger, der træffes, selv på specialiserede planteavlsbedrifter, og derfor skal ses som en del af et større kompleks af problemstillinger og beslutninger. I indlægget præsenteres de første resultater fra undersøgelsen, hvor planteværns beslutningerne vil bliver analyseret i forhold til den produktionsmæssige kontekst som disse indgår i.

 

Høj brugervenlighed på websteder

Rolf Molich

Dialogdesign

 
Hvem sidder der bag skærmen?

Flot grafik og spændende animationer kan måske give dit websted rosende omtale hos visse anmeldere, men det hjælper næppe dine brugere med at få udført deres arbejde hurtigt og effektivt. Hør, hvad rigtige brugere lægger vægt på i et godt websted. Foredraget giver dig bl.a. fem sikre tips om brugervenlighed. Disse tips er illustreret med mange eksempler på godt og problematisk design fra kendte danske websteder

 

Frugt - og grøntavl med Internet og mobiltelefon

Allan Leck Jensen

Danmarks JordbrugsForskning

Visionen for Grønt og Frugt IT er et effektivt og attraktivt IT-system, som på en brugervenlig måde rationaliserer den daglige driftsledelse i grønt- og frugtproduktionen og samtidig sikrer registreringen af de nødvendige data til dokumentation af produktionen. Grønt og Frugt IT er et web-baseret system med en online database, hvor alle programmer køres over Internettet og kan benyttes med pc, håndholdt computer med trådløs internet og mobiltelefon med GPRS-forbindelse. Grønt og Frugt IT er designet til at understøtte net-baseret samarbejde mellem producenter og aftagere i grønt- og frugtbranchen, som i projektet afprøves med høstprognoser for blomkål og issalat.

 

Robotternes indtog i marken

Thomas Bak

DJF, Bygholm

 
Flere og flere danske landbrug fremtidssikrer produktionen gennem investeringer i rationalisering og automatisering af driften. Automatisk fodring, klimastyring af stalde, malkerobotter og satellitbaserede navigationssystemer er konkrete eksempler på denne udvikling. Målet er en rationel og effektiv regulering af produktionsparametre på rette tid og sted.

Et fremtidigt element i en sådan moderne produktionsform er robotsystemer specifikt tilpasset jordbrugsproduktionen - Agrobots. Ud over at kunne udføre trivielle og belastende opgaver, såsom lugning af ukrudt og rengøring af svinestalde, vil robotter effektivt kunne indsamle produktionsdata, som f.eks. behovet for næringsstoffer eller plantebeskyttelse.

En rationel og robust anvendelse af robotteknologi i det biologiske variable landbrugsmiljø byder på en række udfordringer, blandt andet knyttet til software, robuste hardwarekomponenter, nye redskabstyper samt systemintegration og datamanagement. Perspektivet er et nyt paradigme for effektivt udviklet og miljømæssig forsvarlig landbrugsproduktion.

Denne præsentation, giver et indblik i problemerne og mulighederne ved anvendelse af Agrobots og diskuterer forudsætningerne for den praktiske integration og accept af robotteknologi i moderne produktionssystemer.

 

Ko(værktøjs)kassen – online information til kvægavlere

Johannes Frandsen

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret

 
Internettet er den fremtidige platform for Dansk Kvægs it-værktøjer til analyse og beslutningsstøtte på kvægbedriften. Programmerne samles i det der kaldes Koværktøjskassen - i daglig tale Kokassen -  som man skal kunne tilgå via den kommende portal landmand.dk. Det første produkt - Nøgletalstjek - er netop lanceret. Med Nøgletalstjek kan kvægbrugere og rådgivere sammenligne foreløbigt 26 forskellige nøgletal fra den enkelte bedrift med den gruppe man ønsker. En række andre web-produkter er planlagt, og med tiden vil web-baserede programmer afløse det pc-baserede program Bedriftsløsning.

 

Kontekst awareness – computere der ved hvad du laver

Allan Hansen

KatrineBjerg

 

Små mobile enheder med computerkraft vinder hastigt frem overalt i vores hverdag. Fælles for alle disse enheder er at de får stadig stigende processorkraft og mere hukommelseskapacitet, samt at de i stadig stigende grad får netværksadgang, så de kan udveksle informationer med andre enheder over netværket. Dette sammenholdt med et stigende udbud af avanceret sensorteknologi gør det muligt at udvikle og undersøge nye former for augmenterede fysiske miljøer og teknologier som tilpasser sig til miljøerne og de aktiviteter der finder sted i dem.

Foredraget vil præsentere forskningsfelterne Hypermedier og Context-Aware Computing og demonstrere teknikker og teknologier til kontekstbaserede produktion af og tilgang til information som er relateret til brugerens arbejdssituation. Hvordan kan man f.eks. benytte mobile enheder og sensorer til at få viden om det sted man står på marken? Hvordan kan man nemt gemme sine observationer om et bestemt sted eller ting? Med udgangspunkt i denne gennemgang vil en række brugsscenarier, både inden for landbruget og indenfor andre områder, blive præsenteret som eksempler på brugen af kontekstbaseret, mobile hypermediersystemer.

 

 

BioSens – automatiseret overvågning af malkekøer

Nic Friggen og Inge Korsgaard

BioSens

I Biosens projektet (et samarbejde mellem industri og DJF) udvikles systemer med henblik på detektion af sundheds- og reproduktionsstatus i malkekvæg. Systemerne består af automatiske in-line målinger i mælk og biosensor-teknologi sammen med biometriske og biologiske modeller til fortolkning af data. Der er således implementeret dynamiske modeller til detektion af mastitis, ketose og reproduktionsstatus. Det biometriske modul er et udvidet Kalman filter for den lokale lineære vækst model med outliers - med egenskabsspecifikke parametre. De biologiske moduler er specifikke for de tre egenskaber, men har alle fælles arkitektur og er baseret på intuitiv fuzzy logic. I indlægget præsenteres de biometriske og biologiske moduler.  

 

Fuldautomatisk svineproduktion – hvad mangler?

Jan Jakob Jessen

Centre for Embedded Software Systems, Aalborg University

 
I moderne produktionssystemer er der et generelt ønske om øget automation, og det er derfor naturligt at undersøge hvad der mangles for at kunne indføre f.eks. fuldautomatiske griseproduktionssystemer. Indlægget handler de aktiviteter, der foregår hos CISS i samarbejde med Skov A/S. Vi arbejder bl.a. med flg. problemstillinger: