Referat af Dinas Netkomitémøde nr. 24
Til endelig godkendelse på næste netkomitémøde



Tidspunkt: Fredag den 31. januar 2003 kl. 10.00 - 11.50

Sted: Videolink, KVL - Foulum.

Deltagere: Foulum: Iver Thysen, Erik Jørgensen, Allan Leck Jensen og Mogens Sandø Lund. KVL: A. P. Ravn, Hanne Østergård, Morten Larsen, Mogens Flensted-Jensen, Anders Ringgaard Kristensen, Ellen Juel Nielsen, Peter Sestoft og Henrik Christensen. Tilforordnede: Poul Einer Hansen og Carina Jensen.



Dagsorden:
  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Godkendelse af referat fra Netkomitémødet den 15. november 2002 (bilag 1)
  3. Meddelelser
  4. Revision af Dinas netværksaktiviteter (bilag 2)
  5. Gennemgang af medlemmer i de enkelte knuder (bilag 3)
  6. Regnskab for 2002 og budget for 2003 (bilag 4)
  7. Årsmødet
  8. Arbejdsplaner og Dina kalender for 2003 (bilag 5)
  9. DinaNews og Dina Annual Report
  10. Næste Netkomitémøde
  11. Eventuelt.

Ad 1 Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.

Ad 2 Godkendelse af referat fra Netkomitémøde den 15. november 2002
HØ mente at referatet ikke var bredt nok vedr. revision af indsatsområder. Ellers blev referatet godkendt.

Ad 3 Meddelelser
MFJ kunne meddele at Forskningsrådene har godkendt slutrapporterne fra PIFT-programmet.

Ad 4 Revision af Dinas netværksaktiviteter
ITh gennemgik bilag 2, hvori følgende ændringer for Dinas netværksaktiviteter foreslåes:
  1. IT-koordinator-funktionen nedlægges. IT-koordinatorerne tilbydes plads i Netkomitéen.
  2. Netkomitéens funktion er fortsat som beskrevet i Dinas vedtægter. Netkomitéen samles én gang årligt (f.eks. i slutningen af august) til et heldagsmøde, som især har til formål at inspirere med nye idéer og bidragsydere til årsmøde, workshops og seminarer og nye områder for samarbejde mellem medlemsinstitutionerne; desuden udpeges personer til organisering af Dina arrangementer.
  3. Årsmødet fortsættes og videreudvikles over den nuværende skabelon.
  4. Workshops og seminarer om relevante emner støttes af Dina med finansielt tilskud, underskudsgaranti, annoncering og publicering af proceedings. Støtten udgøres af et standard beløb, som kan bruges efter eget valg, og tildeles af Dinas ledelse efter ansøgning indeholdende foreløbigt program. Alle ansatte i Dinas medlemsinsitutioner kan søge.
Generelt var der tilslutning til forslaget. HØ fandt, at der er en øvre grænse for Netkomitéens størrelse, og ønskede udtrykket "relevante emner" præciseret. MFJ nævnte, at udtrykket "fokusområder" var blevet foreslået på bestyrelsesmødet i december. MSL gjorde gældende, at workshop udbudet ikke må fastlægges for stramt. HC frygtede, at ophøret af IT-koordinator funktionen vil betyde færre workshops. PS var enig heri, og han bad om en uddybning af formålet med det årlige møde i Netkomitéen. ITH: Det årlige møde skal forberede Dinas Årsmøde samt andre aktiviteter. HØ: Hvis netværket mellem de faglige grupperinger skal fungere, kræver det kommunikation og viden om "de andre", dvs. hver gruppe må præsentere sig selv. APR: Det bør være et fast tema i Dina, at man følger med i de europæiske aktiviteter, især EUs programmer. MFJ: Foreslår at grupperne på skift præsenterer sig selv på det årlige møde i Netkomitéen. Kunne der ligefrem være faglige foredrag her? ITH: Ja, god ide. ARK: Nej, det skal forbeholdes det rigtige Dina Årsmøde. HØ: Enig med ARK. MFJ: Netkomité-årsmødet bør altså samle sig om det strategiske. Men det er vigtigt, at man kommer af lyst. APR: Ja, lyst til at gøre et stykke arbejde. - Det blev besluttet, at førstkommende Netkomité-årsmøde holdes mandag 18. august på Tune Landboskole. ITH konkluderede, at Netkomitéen i alt væsentligt er enig om forslaget til, hvordan netværksaktiviteterne skal foregå fremover.

Ad 5 Gennemgang af medlemmer i de enkelte knuder
Der blev diskuteret principper for, hvem der skal stå på de forskellige mail-lister. APR foreslog, at de "geografiske" lister først og fremmest skal være lokale mail-lister, og en lokalt ansvarlig skal afgøre, hvem der står på listen. Det var der tilslutning til. APR uddybede: Den lokale mail-liste på knuderne er især administrativ. Der ud over kan der være faglige interesseorienterede lister. Følende blev besluttet: Lister over 1) Bestyrelsen, 2) Netkomitéen opretholdes, mens lister over 3) IT-koordinatorer bortfalder. Det blev ikke afklaret, hvordan øvrige mail-lister over Dina- aktive og -interesserede skal organiseres. Dette overlod komitéen til ledelsens skøn. Det blev fastlagt at der på de enkelte knuder står alle fra den pågældende institution, der føler sig tilknyttet Dina. Netkomitémedlemer står stadig under Netkomitélisten.

CJ udsender mail til "knudelederne", så der kan blive ryddet op på listerne.

Ad 6 Regnskab for 2002 og budget for 2003
Budgettet for 2003 og regnskabet for 2002 blev gennemgået. På regnskabet 2002 ses at KVL/ IMF har et underskud på kr. 183.000. Dette underskud skal dækkes ved en fremtidig udligningsordning.

Følgende udligningsordning blev gennemgået og godkendt af Netkomitéen:
  1. For at undgå en tilsvarende skævdeling i fremtiden foreslås, at alle Dinas medlemsorganisationer ved finansårets start indbetaler 20% af deres bidrag til en særlig konto, der disponeres af ledelsen. Kontoen benyttes til at sikre, at knuder, der påtager sig ekstra opgaver kan få udgifterne dækket.
  2. Der budgetteres med et overskud i 2003 på 60 kkr.
  3. Overskudet gives til IMF, og resten af IMF's tilgodehavende, dvs. kkr. 133 frafaldes.
  4. For alle øvrige knuder frafaldes kravet om efterbetaling af deres "gæld" til Dina på i alt kkr 357.
MFJ sender forslaget til godkendelse i Dinas bestyrelse.

Ad 7 Årsmødet
IT kunne oplyse at der pt. er ca. 60 tilmeldte. De tilmeldte er alle folk der allerede er med i Dina. Dette er ikke helt tilfredsstillende.

Ad 8 Arbejdsplaner og Dina kalender 2003
Planerne for 2003 blev gennemgået og foreløbig ser planerne således ud:
- Workshop 26/2-03 (ITh)
- Årsmøde
- Netkomitémøde (heldagsmøde) 18/8-03
- Forskerskole workshops (ARK)
- Workshop - titel evt. Spredningsmodeller (ML)
- Workshop - titel evt. Diagnostik (NT)
- Workshop - titel evt. Biodiversity investigated by phylogenetic methods (HC)
- Workshop - titel evt. Mobilt internet (JPH)

Ad 9 DinaNews og Dina Annual Report
Dette punkt blev dækket under punkt 8.

Ad 10 Næste Netkomitémøde
Næste Netkomitémøde afholdes som et heldagsmøde mandag 18. august 2003, iflg. planen på Tune.

Ad 11 Eventuelt
Intet.

Mødet sluttede kl. 11.50.

Carina Jensen / Poul Einer Hansen / Mogens Flensted-Jensen


Bilagsliste:
Bilag 1: Referat af netkomitémøde den 15. november 2002.
Bilag 2: Revision af Dinas netværksaktiviteter.
Bilag 3: Oversigt over Dinas knuder.
Bilag 4: Regnskab for 2002 og budget for 2003.
Bilag 5: Dina kalender 2003.


Author: Webmaster. Last updated: February 2003